31317583

©2019 by Husroom vejledning. Proudly created with Wix.com

UDVIKLING OG FORANDRING MED HUSROOM VEJLEDNING

Dine egne unikke løsninger

 
Sat on the Rocks

"Når vi sammen er nysgerrige og undersøgende på dit tårn af tankegods, finder vi en vej og et stillads for dig, så godset bliver mere hensigtsmæssigt fordelt"

Anja Moos Wagner

 

HVEM ER HUSROOM?

Anja Moos Wagner, husroom, cvr. nr. 40624503

Kære du
Velkommen til husroom. Jeg er optaget af at skabe gode relationer, god kommunikation og ligeværdighed mellem mennesker. Med husroom vil jeg bruge min erfaring med vejledende samtaler til, at hjælpe dig med, at overskue dine tanker-bekymringer-overvejelser i personlige og/eller faglige spørgsmål. Jeg har spekuleret på hvad der mon kunne være relevant, at fortælle om mig selv, for at skabe tillid til, at du trygt kan vælge mig som vejleder og superviser. Hvad ville jeg egentlig selv have lyst til at vide? Er det relevant at fortælle min alder fx? og hvad med børn, interesser og lignende? Det vigtigste for mig er, at du får en fornemmelse af, hvem der er bag husroom, så det skaber tryghed til, at du efterfølgende tør tage kontakt til mig. Så her kommer det:

Med en baggrund som dekoratør og skiltemaler blev jeg for en del år siden ansat som værkstedslærer på en produktionsskole. Det var forholdsvis let at få en produktion op at stå, med min entusiasme og gå-på-mod fra erhvervslivet - sværere var det ikke at blive alt for påvirket af de unge mennesker, der havde det særdeles svært i livet. Der måtte uddannelse til og jeg tog flere kurser i psykologi, pædagogik og værkstedsledelse. Anerkendende pædagogik var omdrejningspunktet i mit arbejdsliv og vigtigste mantra for mig blev troen på at ingen agerer ud fra ond vilje. Alle mennesker gør sit bedste og det der giver mening for dem. Og giver det ikke mening for mig må jeg være nysgerrig og undersøgende.

Dette med at være undersøgende førte til at jeg efteruddannede mig i supervision og vejledning med særlig fokus på forandringsprocesser. Uddannelsen styrkede mine kompetencer med at vejlede mennesker i personlige, sociale og faglige spørgsmål. Min horisont blev udvidet, min interesse i mellemmenneskelige relationer blev endnu større og NU er husroom en realitet. Jeg brænder for at hjælpe dig med mål og delmål. Min tilgang er den motiverende samtale, hvor vi afdækker dit dilemma, udfordringer og tanker bag. Jeg benytter en visuel tilgang, hvor jeg skitserer problematikken ved hjælp af husroom-stilladset.

Jeg er midt i livet, gift med Thomas og vi har tre snart voksne børn.  Jeg vejleder alle aldersgrupper og har erfaring med specialpædagogisk vejledning. husroom vejledning foregår i mit kontor/værksted i baghaven.

Foruden at være vejleder og superviser har jeg et værksted, hvor jeg arbejder med billedkunst og skulpturer samt deltager i kunst og kulturmesser. Du vil derfor kunne vælge en vejledningsform, hvor kreative refleksionsopgaver særligt indenfor kunst og kultur, kan indgå. Det aftaler vi når du kontakter mig.

 

HUSROOM TILBYDER

Respektfuld og fortrolig vejledning og supervision

Herunder ser du muligheder for samtaler og forløb i husroom. Kontakt mig gerne hvis du har spørgsmål.

Foruden vejledning og supervision af forskellige problematikker har jeg kendskab til og erfaring med at tale med mennesker ramt af lymfødem, som senfølge efter alvorlig sygdom. 

HUSROOM SAMTALE
1 TIME

Den vejledende samtale

For dig som har brug for at få belyst et dilemma eller problemstilling, som du tumler med. Det kan også være at det er lidt svært, at få tid til dig selv i en travl hverdag. Måske er du blevet fyret og har brug for at få talt din situation igennem. Jeg hjælper med at skitsere og strukturere tankerne med en visuel oversigt, som du får med hjem.

1 time a 60 min.
650,-

Introduktionstilbud gældende 2019:

1 time a 60 min. 450,-

unge under 25 år 350,-

HUSROOM SAMTALEFORLØB
3 X 1 TIME

Støtte til forandring

For dig som har brug for støtte og stillads over tid til at gennemgå en forandrings-proces. Det kan være du har et ønske om at ændre vaner og/eller adfærd eller har en problemstilling som du tumler med og ønsker hjælp til at belyse og perspektivere. Jeg hjælper med at skitsere og strukturere tankerne med husroom-stilladset.

3 x 1 time a 60 min.
1850,-


introduktionstilbud gældende 2019
1250,-

SUPERVISIONSFORLØB MED KREATIVT OMDREJNINGSPUNKT

Til dig som ønsker et forløb hvor vejledning og supervision kan foregå som en del af kreativ udfoldelse.

For dig som har brug for støtte og stillads over tid til at gennemgå en forandrings-proces. Det kan være du er lidt sårbar og ønsker hjælp til at få et positivt fokus med kreative processer, der kan være med til at styrke og hjælpe dig med at mestre din hverdag, og efterfølgende arbejde videre hjemme med et kreativt fokus.

Vi skal blandt andet arbejde med kul, akryl, blæk, collage, mindmapping, musik samt kreativ kommunikation.

Vi er kun dig og mig og skaber sammen et kreativt fortroligt rum. Kurset kan tilrettelægges som vi aftaler.

Priseksempel
4 mødegange a 3 timer, incl alle materialer samt supervision og vejledning med dig i fokus

4800,-

introduktionspris gældende 2019:

3500,-

HAR DU LYMFØDEM?

”Er du bekymret for fremtiden med lymfødem?”
”Har du brug for hjælp til at få styr på tankermyldret?”

Det kan være svært at få på plads i tankerne, at livet fremadrettet, har fået følgeskab af en kronisk lidelse, der evig og altid skal have bevågenhed.
Det kan være sorgfuldt, at forholde sig til at have fået kronisk lymfødem. Nogle af os lukker øjnene, går måske i stå og ser passivt til at ødemet forværres men vi orker ikke at forholde os til det. Andre kæmper en kamp for at blive som før ødemet og er desperat efter at få nye og bedre behandlinger og operationer. Begge dele kan være opslidende, for os selv og vores pårørende og omgivelser.

Kontakt mig for en samtale, så du kan få belyst bekymringerne og få ro på tankerne.

FOR KUNSTNERE OG KREATIVE:
DET SUPERVISERENDE INTERVIEW

Brug for at blive skarp på dine styrker som kunstner?

Jeg interviewer dig ud fra en superviserende tilgang så du kommunikativt bliver skarp på dine kvaliteter som kunstner samt hvordan du ønsker at fremstå.

Mål: at reflektere over egen kunstnerpraksis.

Fokus: at identificere konkrete eksempler på, hvad der opleves som værdifuldt som kunstner i eget virke og som kunstner blandt andre kunstnere.

Interviewet visualiseres og du får et afsluttende skriv om dig og dit virke som du f. eks kan bruge i markedsføring.

Kontakt mig, så undersøger vi sammen dit behov for slutresultat.

3 timers samtale incl. coaching, interview samt slutskriv.
2450,-

Introduktionspris resten af 2019: 1500,-

FOR INSTITUTIONER:
KREATIV VEJLEDNING

Vejledning, undervisning og pædagogisk kreativitet

husroom holder kurser for personale på pædagogiske institutioner, hvor vejledning og kreativitet er omdrejningspunkt.


Kurserne skræddersyes til den enkelte institutions behov. Kontakt mig så ser vi sammen på hvilke behov jeres institution har.


Kontakt mig for eksempel på en kursusdag.

Jeg kan desuden tilbyde at være facilitator på f. eksempel jeres pædagogiske dage, hvor vi forinden har afdækket jeres behov.

 

TEORETISK FUNDAMENT

Aktør og beslutningstager i eget liv

husroom udbyder korte individuelle vejlednings-samtaleforløb med faglige eller personlige dilemmaer i fokus. Målgruppen er overvejende mennesker der er tiltrukket af en løsningsorienteret vejledningsform, hvor praktisk kreative opgaver kan indgå.

husrooms samtaler har sin teoretiske klangbund i løsningsfokuseret coaching samt teorien om den motiverende samtale.  Samtalen afdækker personens perspektiv og mobiliserer den indre motivation så denne bliver aktør og beslutningstager i eget liv.

Samtaleforløbene er visuelt forankrede og bygget op om husroom-stilladset
Målgruppen er mennesker, der ønsker en problemstilling eller et dilemma belyst ud fra en tilgang, hvor kreative opgaver mellem samtalegangene kan inddrages. Målgruppen kan have pædagogik og/eller kreativitet som erhverv eller fritidsbeskæftigelse men det er ikke en forudsætning.

Jeg har en diplomuddannelse Dp i supervision og vejledning/forandringsprocesser i organisationer fra UCC Profesionshøjskole, Campus Carlsberg 2016.

Derudover er jeg uddannet dekoratør og har i mit virke som værkstedslærer på en produktionsskole og vejleder på Kombineret Ungdomsuddannelse gennemgået pædagogisk uddannelse bla. gennem produktionskoleforeningen.
Jeg har i en periode været frivillig på Livslinien og dermed gennemgået deres uddannelsesprogram for rådgivning af selvmordstruede. 

husroom-stilladset bygger på teori af Jerome Bruner (1915-2016, amerikansk psykolog) om Instructional scaffolding.
I denne teori arbejder Bruner videre med princippet om Zonen for den nærmeste udvikling (Vigotsky), hvor den voksne eller den der mestrer noget en anden ikke mestrer endnu, stilladserer dennes udviklingsproces på en dynamisk måde, hvor udviklingen er resultat af et socialt samspil.

 

SEND MIG EN MAIL

Send mig en mail eller ring til mig

husroom cvr. nr. 40624503
I.G. Smiths Allé 10, 2650 Hvidovre

31317583